Udstilling


 

"At rejse er at leve"

 Og de både rejser og lever længe, trækfuglene, der to gange hvert år besøger Vadehavet for at æde og få energi. For de lange rejser og strabadser kræver energi.

I vores naturudstilling kan du høre mere om trækfuglene samt alle de mange bunddyr der udgør ét af verdens største spisekamre, Vadehavet.

 

 

 

 

 

I kulturudstillingen fortæller storken sin historie fra de grønne marskegne.

Du kan høre om middelalderens oksetransporter, om tidligere tiders duft af hø i marsken og se marksbondens nutidige arbejdsdagbog.

I kulturudstillingen kan du også opleve storme rase, når stormflodsfilmen spiller i biografen.
     
 

Tidevandsbassin

I gårdspladsen finder du, foruden kunstværker, vores tidevandsbassin. I bassinet er der kun få minutter mellem høj- og lavvande.

 

Hvor lang tid er der i virkelighedens Vadehav?

     
 

Butiks- og Café-området

Byg diger i digekarret og se hvilken type der bedst modstår "havet".

Prøv kræfter med Vadehavets krabber i rørebasinnet, men pas på de kan nappe hårdt!

Kan du se forskel på han- og hun-krabber?

Du kan også se nærmere på de mange spændende ting caféen har at byde på.

     
 

Naturskolen er udgangspunkt for ture og aktiviteter med vadehavscentrets naturvejledere.

De foregår i og omkring centret, i vadehavet, i marsken og på Mandø.

Se i turkalenderen, hvornår den næste offentlige tur afholdes.

Du og din gruppe kan også bestille jeres eget arrangement. Ring og aftal nærmere med naturvejlederne på 75 44 61 61

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Top af siden

  • da
  • de
  • en


Okholmvej 5, Vester Vedsted 6760 Ribe DK Tlf. 75 44 61 61 CVR.: 24245861 info@vadehavscentret.dk

Programmeret og hosted af nordicweb