Nyheder fra Vadehavscentret
Du kan tilmelde dig Vadehavscentret's nyhedsbrev, så modtager du automatisk en mail med vores seneste nyheder.
![]() |
Så åbner vi op igen.Vadehavscentret åbner dørene for en ny sæson onsdag d. 15. februar i skolernes vinterferie. Her byder vi onsdag, torsdag og fredag på spændende blækspruttedissektioner kl. 11, og derudover kan man fra onsdag til søndag mellem kl. 12-14 slibe sit eget ravsmykke under kyndig vejledning (dette koster 50 kr.). HUSK: Køb entrébillet i februar eller marts, og få et gratis årskort til Vadehavscentret!! Vi glæder os til at se Jer!!
|
Sort Sol over RomKlaus Melbye fra Vadehavscentret har optaget disse fantastiske oplevelser af stærene på himlen over Rom i november 2011. Ifølge det lokale turistbureau i Rom er det anslået er der er ca. 4 millioner stære på himlen i november måned. Tager man til Rom i december eller januar måned vil antallet være mere end fordoblet til ca 10 millioner stære. Har man ønsker om at tage til Rom og se stærene danse anbefales det at gå langs Tiberen. Jo flere fugleklatter man ser på biler og fortove des tættere er man på de steder, hvor stærene danser på aftenhimlen. Du kan høre Klaus Melbye fortælle om sine oplevelser i Rom i P1 morgen d. 5/12-2011 ca. 43 min inde i udsendelsen.
|
Tv2-Vejret på besøgBåde d. 23. og 24. november tonede Vadehavscentret frem på Tv2-Vejret. Onsdag d. 23. november fortalte Sten om havdigernes opbygning og om deres betydning som beskyttelse mod stormfloder. Dagen efter berettede Klaus om de dramatiske vejrforhold, der blandt andet medførte digebrud syv steder på vadehavsøen Mandø Find indslagene her
|
Sælbestanden i fremgang.En netop offentliggjort rapport fra den trilaterale samarbejdsorganisation CWSS (Common Wadden Sea Secretariat) kan dokumentere en fremgang i Vadehavets spættet sælbestand. Flyoptællingerne af spættet sæler i hele Vadehavet i 2011 har vist en samlet bestand på 24.118 spættet sæler. En fremgang på 9% i forhold til optællingerne i 2010. Den danske sælbestand i Vadehavet er optalt til 3.105 spættet sæler i 2011. En fremgang på 9% i forhold til 2010. Derudover har man dokumenteret en stor fremgang i antallet af nyfødte unger i det danske Vadehav i 2011. Optællingerne for 2011 viste 699 nyfødte sæler. En fremgang på 24% i forhold til 2010. Til trods for en dokumenteret fremgang i Vadehavets sælbestand, ser det efterhånden ud til at bestanden har nået den øvre grænse for, hvad Vadehavet kan bære. Siden sælpest epidemien i 2002, har de årlige optællinger vist en tendens til at væksten i sælbestanden er aftagende fra år til år. Læs hele den engelske rapport om optællingerne i 2011 her. ...17.11.11 |
![]() |
Østersture - foråret 2012Vi har nu offentliggjort datoerne for vores eftertragtede østersture for foråret 2012. Du kan se de nye datoer i vores turkalender eller gå direkte til vores bookingside. I forbindelse med vores østersture har vi oprettet et online reservationssystem som vi håber I vil tage godt imod. Man skal derfor fremover benytte rubrikken "booking af østerstur" som findes i vores genvejsmenu i øverste højre hjørne. ...08.11.11 |
![]() |
Sort Sol - Tak for i år!Det kølige vejr ser ud til at have sat sit spor på stæreflokkene ved Ribemarsken. Det er efterhånden begyndt at tynde ud i de helt store flokke på aftenhimlen. Vadehavscentret har derfor ikke flere offentlige ture for i år. Der kan dog stadig være mulighed for at se stæreflokke danse inden solnedgang. Vi anbefaler, at man går til Udsigtstårnet ved Ribe å (for enden af Bøgeallé) Vi takker af for en oplevelsesrig og velbesøgt efterårssæson med stærene. Vi vender tilbage til foråret med nye ture. Se nærmere på vores turkalender, når datoerne bliver offentliggjort. I efteråret har vi haft flere gæster med på vores Sort sol arrangementer end vi nogen sinde har haft før. Det har selvfølgelig givet visse udfordringer for vores naturvejledere. For at vi også i fremtiden kan gøre oplevelsen med Sort sol til en unik oplevelse for de besøgende har vi derfor valgt at lave tilmelding på vores fremtidige ture. Dette giver vores naturvejledere bedre mulighed for at organisere arrangementerne, så vi alle kan få en god aften i selskab med 300.000 stære. ...04.11.11 |
![]() |
Ny hjemmesideVi har nu fået en ny og mere tidssvarende hjemmeside. Vi håber I synes godt om den. Da siden stadig er under opbygning, kan der forekomme visse udfald. Vi arbejder dog på sagen. ...11.08.11 |







