Nyheder fra Vadehavscentret
| Her kan du tilmelde dig Vadehavscentrets nyhedsbrev: |
|
|
SommerferiesjovHver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 13-15 i sommerferien (uge 27-32) sker der spændende ting på Vadehavscentret! Hver uge går vi i dybden med et nyt og interessant emne. Så kom og vær med – og lær noget nyt og spændende om Vadehavet. Emnerne er: ”Livet i salt”, ”Havbundens dyreliv”, ”Fuglene ved Vadehavet”, ”Det usynlige liv” og ”Vadehavets byggesten”. Følg med her på hjemmesiden og se hvornår DU skal til Sommerferiesjov på Vadehavscentret – midt i Nationalpark Vadehavet. Husk at vi også laver mange andre sjove ture – se mere i vores Turkalender! |
|
|
AFLYSNINGER2. april 2013 Aflysning af SORT SOL i Ribemarsken med Vadehavscentret. Vinteren har stadig ikke sluppet sit tag, hvilket betyder at stærene ikke er kommet til Ribe marsken i de normale store flokke. Stærene er stadig i det sydlige Europa hvor man har plus grader. Vadehavscentret er derfor nødt til at aflyse alle Sort Sol ture, hvilket vi beklager, men vi håber også at der er forståelse for, at vi arbejder med natur, som heldigvis bestemmer selv. Turene der er aflyst er: d. 3/4, d. 5/4 og d. 6/4
Med venlig hilsen Vadehavscentret – midt i Nationalparken Klaus Melbye Leder af VADEHAVSCENTRET |
|
|
KUNSTMALERINDENS DAGBOGv. Britta KristensenOnsdag den 17. april Et foredrag, der handler om følelser, kunst, inspiration og mennesker. Et foredrag der handler om at bruge årevis på at afvise sig selv, sine ideer og tanker og ende op med at opdage, at uanset hvor stærkt man løber væk fra sig selv, så kommer det hele altid tilbage og presser sig på. Evnen til at reflektere og udtrykke os er en gave vi har med os og vi har den for at bruge den. Det adskiller os fra dyrene og med den gave kan vi fortælle om, hvordan det opleves at være os og at være menneske. Musiker Peter Brusendorff (Guitar og sang) binder aftenen sammen med sange, evergreens og dejlige jazzmelodier. Tid og sted: Vadehavscentret kl. 19.30.Pris: Entre kr. 40,-. Salg af øl og vand. |
|
|
VADEHAVSCENTRET i påsken!Vi zoomer ind på blæksprutter!Torsdag d. 28/3 2013 kl. 14-15 Fredag d. 29/3 2013 kl. 14-15 Lørdag d. 30/3 2013 kl. 14-15 På Vadehavscentrets kan du i påsken komme helt tæt på en af Vadehavets lidt mere sjældne gæster - blæksprutten. Hvor sidder blækpatronen egentlig? Har blæksprutter tænder? Kan blæksprutter flyve? Det, og mange andre spørgsmål, kan du få svar på hos Vadehavscentrets naturvejledere, når blæksprutten dissekeres og kommer under lup og nærbillederne vises på en skærm. Ses vi i påsken? |
|
|
VADEHAVSCENTRET åbner for ny sæsonVadehavscentret åbner for ny sæson torsdag d. 14 februar 2013 kl. 10.00 til 16.00 Vi glæder os utroligt meget til denne sæson, hvor vi dog lægger blødt ud med en ny kunstudstilling af kunstneren Britta Kristensen og hendes fugle. Vores nye Ta´ på tur program for 2013 er på trapperne. Som noget nyt: ”Køb billet i februar” – og vi bytter billetten med et årskort. Vi kan love, at der løbende er aktiviteter i huset hele året. Alternativt kan man melde sig ind i Støtteforeningen Baglandet, hvor man får fri entre og adgang til foreningens hyggelige turprogram.
Billedet er Britta Kristensen foran hendes smukke edderfugle, sammen med Klaus Melbye. Protektor H.K.H. Prins Joakim
|
|
|
VADEHAVSCENTRET på vej mod nye tider.VADEHAVSCENTRET er kommet tættere på sin udvikling ved en flot donation fra A.P. Møller og Hustrus Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal på 15.000.000 kr. VADEHAVSCENTRET’s mål er en udbygning der kan rumme Nationalpark udstillingen ”12-15 millioner trækfugle på rejse”, samt undervisnings- og mødefaciliteter. Den samlede etableringssum med byggeri og undervisning- og udstillingfaciliteter vil beløbe sig til godt 50 millioner kroner. Indtil nu har centret opnået støtte på i alt 35 millioner kroner. Når beløbet er rejst vil der blive en projektkonkurrence med indbudte arkitektfirmaer. Derefter vil lokalplanarbejdet starte op, og vi forventer at de nye udstillinger vil være etablerede og åbne for publikum i 2015/16. Det utroligt spændende i VADEHAVSCENTRET´s udvikling er, at vi med konstant fokus på Vadehavsformidlingen har fastholdt vores brugertal på omkring 30.000 personer pr. år. En udstilling om ”12-15 millioner trækfugle på rejse” vil ikke alene dokumentere Nationalparkens globale værdi for vores og Nationalparkens gæster. Vi vil også lave en unik udstilling på verdensplan – den første trækfugleudstilling. Det er vigtigt at understrege, at det bliver en Vadehavsudstilling med fokus på trækfuglene.
”Udviklingen af centret vil bringe os op i en anden liga, der vil blive en meget bedre platform for netop det, vi brænder for at formidle: Vadehavets unikke natur”. Flemming Vendler, Vadehavscentrets formand VADEHAVSCENTRET håber, at rejse resten af finansieringen her i løbet af vinteren/foråret. |
|
|
Vintersæson på VadehavscentretVadehavscentret har efter en spændende efterårssæson med masser af aktiviteter nu lukket udstillingen ned vinteren over. Udstillingen åbner traditionen tro op igen d. 15. februar kl. 10.00. Selv om udstillingen er lukket på centret er der dog langt fra stille herude. Naturvejlederne er i fuld gang med at planlægge de mange ture som skal i kalenderen i 2013. Vi forventer inden længe, at der kommer nye datoer for østersture og sort sol ture i foråret. Derudover afholder vi stadig østersture resten af året. Vores famøse nytårstur d. 30. december ud til østersbanken er som sædvanligt booket fuldt ud. Vi tager selvfølgelig stadig imod grupper i løbet af vinteren. Så har man en gruppe, der gerne vil se udstillingen, stormflodsfilmen eller have en rundvisning er man altid velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen i sæson 2013 med et godt og tætpakket program. God vinter! |
|
|
Forskningens Døgn 2012Vadehavscentret ønsker blandt andet at øge unge menneskers kendskabet til naturvidenskab - og i særdeleshed kendskabet til Nationalpark Vadehavet. Derfor deltog Vadehavscentret i slutningen af april i et stort arrangement på UC-syd i Esbjerg, hvor 2000-3000 børn og unge kom på besøg. Vi dissekerede blæksprutter, fremviste strandkrabber og ikke mindst zoomede helt ind på Vadehavets dyr vha. nyeste tekninlogi. |
Sælbestanden i fremgang.En netop offentliggjort rapport fra den trilaterale samarbejdsorganisation CWSS (Common Wadden Sea Secretariat) kan dokumentere en fremgang i Vadehavets spættet sælbestand. Flyoptællingerne af spættet sæler i hele Vadehavet i 2011 har vist en samlet bestand på 24.118 spættet sæler. En fremgang på 9% i forhold til optællingerne i 2010. Den danske sælbestand i Vadehavet er optalt til 3.105 spættet sæler i 2011. En fremgang på 9% i forhold til 2010. Derudover har man dokumenteret en stor fremgang i antallet af nyfødte unger i det danske Vadehav i 2011. Optællingerne for 2011 viste 699 nyfødte sæler. En fremgang på 24% i forhold til 2010. Til trods for en dokumenteret fremgang i Vadehavets sælbestand, ser det efterhånden ud til at bestanden har nået den øvre grænse for, hvad Vadehavet kan bære. Siden sælpest epidemien i 2002, har de årlige optællinger vist en tendens til at væksten i sælbestanden er aftagende fra år til år. Læs hele den engelske rapport om optællingerne i 2011 her. ...17.11.11 |










