Østerssafari
Smag på en østers!Vadehavscentrets østerssafari er en stor oplevelse. Vi vandrer ud til de store muslingebanker, hvor man næsten føler, at man er ved verdens ende. Naturen er enestående, og vi er ude, hvor tidevandet bestemmer. På bankerne er der østers overalt. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en fantastisk stemning. Turen kræver god fysik! Vi skal gå ca. 6 km på havbund og i vand. Det er ikke en tur for børn. Man skal være i almindelig god kondition. Ved tilmelding bedes du oplyse skostørrelse, hvis du vil leje vaders, samt et telefonnummer hvor vi kan få fat på dig, såfremt vi må aflyse pga. for høj vandstand. En evt. aflysning vil også blive slået op her på hjemmesiden. Medbring en rygsæk til at bære østers hjem i, da bæreposer med østers skærer hul i vadersene. Handsker er også en god idé, da østers er meget skarpe i kanten. Sørg for varm påklædning. |
PraktiskMødested: Vadehavecentret Tilmelding: Tilmelding påkrævet. Du kan tilmelde dig via vores online reservation. Afmelding: Senest 10 dage før turen. Ved for sen afmelding opkræves 100 kr pr. person. Waders: medbring gerne selv, eller lej hos Vadehavscentret Varighed: 4-5 timer Pris: kr. 175.- pr. person + evt leje af waders kr. 50.- Private grupper: Østerssafari for private grupper kan også arrangeres. Læs mere under priser. |
Klik på videoen nedenunder og tag med på en tur ud til østersbankerne.
Klik ind på galleriet og oplev stemningen fra en østerssafari.



