Trækfuglenes Vadehav


Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er formidlingen af, hvorfor det danske Vadehav, sammen med det tyske og hollandske Vadehav, opnåede klassificeringen til UNESCO Verdensarv. Trækfuglene tager os med gennem Vadehavets landskab og ind i deres verden. De binder verdenen sammen på den Østatlantiske trækrute og giver os nogle af de svar, der hører med til gåden om trækfuglenes lange rejser. Gæsterne oplever Danmarks savanne Vadehavet med en mangfoldighed, man sjældent møder. 

 

 

VADEHAVSCENTRETS udstilling bringer gæsterne tættere på Vadehavets forunderlige verden og man vil opleve, at Danmark har natur i verdensklasse. Udstillingen viser i sit design en kærlighed til enestående natur, der både i sin mangfoldighed, sine biologiske og økologiske processer, samt i sin dynamik kan måle sig med verdens absolutte elite indenfor natur. Udstillingen vil åbne dine øjne, bringe dig tæt på og lade dig røre ved den, give dig og din familie viden om tidevandet, dyrelivet, stormfloderne, trækfuglene og deres kæmpe sværme.

Trækfuglenes kæmpe sværme

Tidevandet og vandrefalken flytter rundt på sværmene

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorthe Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

LÆS MERE

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR.: 24245861 • info@vadehavscentret.dk