Konference og dagsmøder på Vadehavscentret


Find inspiration i porten til UNESCOS Verdensarv og lad Vadehavscentret danne rammen om dit næste møde eller konference.

Lad os sørge for det hele. Vi guider dig gennem hele arrangementet, og sørger for de smukkeste og arkitektoniske rammer for dit møde eller konference. Vi kan håndtere alt fra det stille og rolige forretningsmøde til den store konference alt sammen i samspil med den omkringliggende natur. 

Krydr konferencen eller mødet med en rundvisning på Vadehavscentret og oplev mærk, føl og sans trækfuglenes Vadehav og deres oplevelse gennem Vadehavets landskab. Nyd frokosten eller middagen på Vadehavscentret eller på en af de mange lokale restauranter. Vi har et omfattende netværk af samarbejdspartnere, som kan være med til at gøre dit møde eller konference til noget særligt. Prøv eller oplev f.eks. en Vadehavsdyst, østers og musling safari, sort sol inkl. aftensmad i marsken, overnatning på Danmarks ældste hotel, begivenhedsrige fortællinger på de guidede ture i Ribe eller en rundvisning i Danmarks eneste fem-skibede kirke – Ribe Domkirke. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ring og få en snak med os, så står Vadehavscentret for planlægningen af hele jeres arrangementet sammen med jer. 

Læs mere: mødelokaler, bespisning, oplevelser kombineret med møde.

Foto: Vadehavscentret af Adam Mørk

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

LÆS MERE

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR.: 24245861 • info@vadehavscentret.dk