Påskeferien 2023


Påsken står i fuglens tegn - i hvert fald på Vadehavscentret. Vi har lavet en masse aktiviteter i Himmelrummet, hvor en naturvejleder er til stede alle dage i uge 14 fra kl. 10:30 til 14:00. 

 

Mal dit eget æg: Fugleæg kan have mange forskellige former og farver. I påskeferien kan du male dit eget æg. Du bestemmer selv om det skal være naturtro og måske ligne stærens eller vibens æg, eller om dit påskeæg skal være et fantasi-æg!

 

Leg forsker: Fugle har nogen helt særlige egenskaber der gør at de kan flyve og svømme. Vi kigger på forskellige typer af fjer og knogler gennem stereolup, for at undersøge hvilke egenskaber de har.

 

En opgave for sporhunde: Test dine evner som sporhund og se om du kan bestemme alle vadens fodaftryk.

 

Farvelæg en and: Vi har lagt en masse skabeloner frem, så man kan farvelægge sin egen and og tage med hjem.

 

Posteløbet på museet: Vi har et posteløb om fugle. Blandt andet skal man finde fuglereder og parre dem med den rigtige fugl. Se nærmere på fuglefødder, den islandske ryles vægt og par den rigtige han-and med den rigtige hun-and. Der er tilmed mulighed for at vinde en gave hvis man gennemføre løbet!

 

Er du skarp som en ugle? Urin fra mus udsender UV-lys og det kan uglen se. Du kan lege ugle og se om du kan finde musen i vores musetis-kasse!  

Aktiviteterne i Himmelrummet er gratis ved køb af entré:
Voksen: 130 DKK
Barn (4-13 år): 50 DKK
Barn (0-3 år): gratis

 

Foruden aktiviteterne i udstilligen, så har vi også planlagt en række offentlige ture:

 

Tirsdag den 4. april

Tur i Verdensarven - Kom med på tur tæt på Nationalpark Vadehavet og hør om naturen og kulturen i området omkring Vadehavscentret!

 

Onsdag den 5. april

Vadehavsekspedition - Er du klar til at udforske havbundens dyreliv med hele familien? Så tag med på tur og bliv en vaskeægte vadehavsekspert. Turen er mest for familier med mindre børn.

 

Torsdag den 6. april 

Vadehavsmad - Kom med ud i Vadehavets spisekammer, hvor vi samler delikatesser, som vi efterfølgende tilbereder over bål.

Tur i Verdensarven - Kom med på tur tæt på Nationalpark Vadehavet og hør om naturen og kulturen i området omkring Vadehavscentret!

 

Fredag den 7. april

Lille østerstur - Tag med på vores lille østerstur hvor vi kører i Jeres egne biler til vadehavet. Herfra går vi cirka 4 km i alt, til og hjem fra en østersbanke.

 

Lørdag den 8. april 

Østerssafari - Dette er den mere krævende østerssafari, hvor vi går cirka 8 km i alt, iført Waders. Også denne tur kræver I har egen bil. 

Vadehavsekspedition - Er du klar til at udforske havbundens dyreliv med hele familien? Så tag med på tur og bliv en vaskeægte vadehavsekspert. Turen er mest for familier med mindre børn.

 

Søndag den 9. april

Sælsafari (kør selv) - Kom med på en tur til Mandø, hvor vi vil gå cirka 4 km i alt for at se sæler der ligger på en banke.

 

Du køber billet til turene i vores turkalender

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

Læs mere

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR .: 24245861 • info@vadehavscentret.dk


Privatlivspolitik | Cookie indstillinger