Vandre- og cykelture


Sæson:
Hele året. Hvad man vil opleve vil dog variere med sæsonen.

Booking:
Du kan booke plads på en offentlig tur på vores turkalender.

Aflysning:
Vi forbeholder os retten til at aflyse turen indtil dagen inden afholdelse på grund af vejret.
Du kan aflyse 14 dage inden østersturen.

Private ture:
Der er mulighed for at bestille en privat tur, hvis man tilmelder sig som gruppe.

cykeltur

Cykeltur i grænselandet

Vi mødes på VADEHAVSCENTRET med egne cykler, og herfra tager naturvejlederen jer med på en ca. 17 km lang tur rundt i Nationalpark Vadehavet. Vi cykler langs diger og passerer nyskabte marskområder og klæggrave, hvor man kan være heldig at se forskellige vadefugle og ænder. Der er naturligvis indlagt små stop undervejs, så der er god tid til at opleve det gamle grænseland og høre de kulturhistoriske fortællinger, der gemmer sig i landskabet.

Vandretur til Mandø

Vandretur til/fra Mandø

Vi vandrer over havbunden langs den gamle Ebbevej til Mandø. Undervejs møder vi Vadehavets mylder af krabber, muslinger og fugle, og hører om det dynamiske landskab og Mandøs historie. På Mandø finder vi et passende sted, hvor vi kan få et velfortjent hvil og nyde en medbragte madpakke eller kaffe. Traktorbussen fragter os herefter tilbage til fastlandet. Turen er ca. 8 km og egnet for børn fra 8 år.

Råhede Verdensarv

Vandring i Verdensarven

Råhede Vade er et marskområde, der er dannet inden for de sidste 40-50 år. Her vil vi opleve landskabsdannelsen i aktion, når vi vandrer 5,5 km rundt om vaden. Vi ser bl.a. på salttålende planter, som fanger tidevandets medbragte sediment. Tidevandet har også skabt loerne – render, som gennemskærer den naturlige marsk. Området har et rigt fugleliv og fungerer som højvandsresteplads for mange arter af vadefugle.

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

Læs mere

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR.: 24245861 • info@vadehavscentret.dk