Påskeferien 2019


Alle dage i påskeferien (uge 16) kan du møde en naturvejleder på Vadehavscentret. Naturvejlederen står klar med en helt masse aktiviteter i udstillingen. Det helt store tema er FUGLE, så vi laver ekstra mange aktiviteter, som har med fugle at gøre. Blandt andet er der en fugledissektion om onsdagen kl. 10:30.

Naturvejlederen er til stede alle dage fra kl. 10:30 til 15:00 i uge 16. 

Arrangementet er gratis ved køb af entré:
Voksen: 100 kr.
Barn (4-13 år): 50 kr.
Barn (0-3 år): gratis

  

Offentlige ture i påskeferien

I ferien har vi også fremsat et fuldt program med offentlige ture:

Mandag, d. 15-04, kl. 14:30, Sælsafari

Tirsdag, d. 16-04, kl. 13:00, Tæt på Nationalparken

Onsdag, d. 17-04, kl. 10:30, Fugledissektion

Torsdag, d. 18-04, kl. 09:00, Sea Explorer

Fredag, d. 19-04, kl. 09:00, Vadehavsmad

Sæler i påsken

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

Læs mere

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR.: 24245861 • info@vadehavscentret.dk