Sommerferien 2023


På VADEHAVSCENTRET kan du opleve en masse i sommerferien. 

Sommerskole

Udover offentlige ture kan du i år deltage i en særlig sommerskole på 2 dage, fyldt med fantastiske aktiviteter for børn fra 10-13 år. Her kan børnene opleve det spændende Vadehav sammen med en naturvejleder. På programmet står der bl.a. vadehavsmad, fodring i centrets rørebassin og besøg på en ubeboet vadehavsø. For at finde datoerne samt mere information om sommerskolen kan du trykke her.

 

Himmelrummet

I himmelrummet har du mulighed for at dykke ned i nogle spændende emner hver dag mellem 10:30 og 14:00. Aktiviteterne i himmelrummet er gratis ved køb af entré.  En gang i ugen vil en naturvejleder uddybe et særligt emne med spændende aktiviteter. Nedenfor kan du læse hvilken dag og hvilket emne naturvejlederen vil belyse.

 

 

 

Onsdag d. 28 juni, uge 26: Bløddyr

Vi kigger nærmere på forskellige bløddyr såsom snegle, muslinger og blæksprutter. Disse dyr har nogle mærkværdige tilpasninger til vadehavet der gør dem i stand til at dominere i- såvel som på havbunden. Denne dag vil naturvejlederen dissekere blæksprutter, så du kan komme helt tæt på de fantastiske dyr og forstå hvordan de fungerer.

 

Tirsdag d. 4 juli, uge 27: Marine pattedyr

Denne dag ser vi nærmere på nogle af de fantastiske pattedyr Vadehavet har. Marsvin og sæler gør vadehavet usikkert for fisk og andre smådyr, men hvordan jager de? Hvilke andre tilpasninger har dyrene der gør dem til så effektive rovdyr? Denne dag vil naturvejlederen fortælle om de marine pattedyr i Vadehavet og deres kulturelle betydning.

 

Tirsdag d. 11 juli, uge 28: Kultur i Vadehavet

Kultur i Vadehavet er mange ting. Hvordan brugte man vadehavet i gamle dage? På dagen vil naturvejlederen vise hvordan man bruger en springstav og du har selv mulighed for at prøve kræfter med det.

 

Tirsdag d. 18 juli, uge 29: Fugle

Vadehavets fugle er noget helt særligt. Denne dag vil vi undersøge hvordan fuglene er tilpasset Vadehavet og forskellige typer af føde. For at mindske konkurrence mellem andre arter, har mange af vadefuglene nogle unikke træk der gør dem specialister inden for deres eget felt. Denne dag vil naturvejlederen dissekere fugle og du får mulighed for at kigge med, helt tæt på.

 

Torsdag d. 27 juli, uge 30: Fisk

Vi vil dykke ned i vadehavet og kigge på nogle af de forskellige fisk, der lever her. Hvorfor ser skrubben ud som den gør og hvad har den af særlige tilpasninger? Kan du finde ulken? Kom ind og vær med til at finde forskellige fisk i vores rørebassin! På dagen vil naturvejlederen dissekere fisk og vi kigger på hvordan en fisk fungerer.

 

Tirsdag d. 1 august, uge 31: Tangsalt og skørbug

Igennem mange år har planter været vigtige både som mad men også til medicin. Hvilken plante spiste sømændene for eksempel, for ikke at få skørbug? Denne dag vil naturvejlederen vise hvordan man kan lave f.eks. tangsalt og tangchips. Måske kan du få lidt med hjem?

Offentlige ture

Vi har arrangementer næsten hver dag i hele sommerferien (uge 26 til 34). Herunder er der et udkast over enkelte af vores ture:

 

Vadehavsekspedition
Er du klar til at udforske havbundens dyreliv med hele familien? Så tag med på tur og bliv en vaskeægte vadehavsekspert. Turen er mest for familier med mindre børn.

  

Vadehavsmad
Kom med ud i Vadehavets spisekammer, hvor vi samler delikatesser, som vi efterfølgende tilbereder over bål.

 

Ørkentur til Koresand

Oplev det ørkenlignende Koresand, når vi kører med traktorbussen "Havørnen" over Mandø og videre til Koresand.

  

Tur i Verdensarven
Kom med på tur tæt på Nationalpark Vadehavet og hør om naturen og kulturen i området omkring Vadehavscentret!
 

 

Mandøs Vadehav
Oplev Vadehavets flora, fauna og uendelige vidder på Vadehavsøen Mandø! Turen er mest for familier med børn.
 

 

Nat-tur på vaden
Oplev Vadehavet om natten! En vandretur over havets bund. På denne tur kommer sanserne virkelig i spil.

 

Vadehavstur for voksne
UNESCOs Verdensarv på nært hold! Tag med ud og oplev det fantastiske Vadehav. Denne tur er kun for voksne.
 

 

Kryddersnapsetur
Tag med på en hyggelig snapsetur - lær at lave dine egne kryddersnapse på Vadehavets og marskens planter!
 

 

Find alle vores ture her.

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

Læs mere

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR .: 24245861 • info@vadehavscentret.dk


Privatlivspolitik | Cookie indstillinger