Idekatalog til undervisningsforløb


Foruden vores primære undervisningsforløb har vi også løbende udviklet forskellige forløb efter forespørgsel fra lærere. Herunder ses et overblik over nogle af disse forløb.

Har du en ide til et forløb eller et emne du gerne vil have en naturvejleder til at belyse for din klasse, så skal du altid være velkommen til at kontakte en af Vadehavscentrets naturvejledere og høre hvilke muligheder vi kan tilbyde.

Du kan kontakte os på info@vadehavscentret.dk og 75 44 61 61.

  

 

Vejret - primært indskoling

- Lær omkring vejret og dets relation til Vadehavet og stormfloder gennem aktiviteter og små forsøg.

 

Stormfloder - primært indskoling og mellemtrin

- Vi kigger på stormflodernes historie, stormflodssikring og hvad der skal til for at danne stormfloder.

 

Myrer - primært indskoling

- Vi observerer myrer og eleverne prøver at undersøge deres levevis.

 

Plast i havet - primært mellemtrin og udskoling

- Eleverne kommer til at arbejde med plast og affald fra havet gennem en af fire workshops (Kvantificering af plast, up-/recycling, plasts historie, mikroplast i havet).

 

Salt - primært indskoling og mellemtrin

- Vi laver små forsøg og hands-on aktiviteter, hvor eleverne lærer om salt og dets påvirkning på livet i Vadehavet.

 

Vands hemmeligheder - primært mellemtrin

- Eleverne kommer til at arbejde med vands fysiske egenskaber samt de usynlige organismer som lever i det.

 

Krible Krable - indskoling

- Vi tager på smådyrsjagt i jeres lokalområde eller ved Vadehavscentret.

VADEHAVSCENTRET - porten til UNESCO Verdensarv er velkomsten til VADEHAVET.


Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.

Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.

Læs mere

VADEHAVSCENTRET
med på Instagram


Okholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR.: 24245861 • info@vadehavscentret.dk