Sælsafari

Sæson:
De primære sæsoner for sælsafari er marts – maj og august – oktober. Men vi kan arrangere ture hele året med undtagelse af yngleperioden, som er juni – juli.

Booking:
Du kan købe billetter til en sælsafari via vores turkalender.

Aflysning:
Vi forbeholder os retten til at aflyse turen indtil dagen inden afholdelse på grund af forhøjet vandstand.
Du kan aflyse 14 dage inden sælsafari.

Private ture:
Der er mulighed for at bestille en privat tur, hvis man tilmelder sig som gruppe.

Om sælsafari

På sælsafari tager vi traktorbussen til Mandø. Her fra forsætter vi til fods ud mod sælbanken. Turen til fods langs diget og ud over vaden og tilbage igen er i alt 6 kilometer og tager omkring 3 timer. Sælbanken er placeret på den anden side af en 300 meter bred tidevandsrende som vi ikke kan krydse. Undervejs på turen stopper vi et par gange hvor Naturvejlederen fortæller om noget af alt det interessante vi kommer forbi. Naturvejlederen medbringer nogle teleskoper fra Vadehavscentret, så man kan se sælerne tydeligt i deres naturlige omgivelser, men det kan være fordelagtigt at have sin egen kikkert med.

Sælerne er nærsynede, når de er på land, men vi forholder os stadig rolige og forsøger ikke at forstyrre dem. Stedet er trods alt der, hvor de kan føle sig tryggest. Og sådan skal det forsat være.

Hvis sælerne bliver forstyrret i yngleperioden, kan det have fatale konsekvenser for ungerne. Forstyrres sælerne i dieperioden, forlader moderen sin unge, og når den tilsyneladende fare er passeret, har mor og unge store udfordringer med at finde hinanden igen, da de her er afhængige af deres lugtesans og deres hørelse, som ikke er særligt veludviklede. Vi arrangerer ingen sælsafari i yngleperioden, juni – juli. Selv hvis forstyrrelserne ikke skræmmer sælerne tilstrækkeligt til at gå i vandet, er det stadig nok til, at de ændrer adfærd og bruger øgede mænger tid på at holde øje med yderligere trusler frem for at hvile.

Man kan købe billet til sælsafari i receptionen på Vadehavscentret eller på vores turkalender.

Hunde er tilladt – men skal føres i snor.

Code of conduct

Når vi er på sælsafari, er det vigtigt at vi holder god afstand til sælerne, selv hvis vi får muligheden for at komme særligt tæt på. Sæler er vilde rovdyr, og om end de er nuttede, er de altså ikke til at lege med. Vi møder ingen tamme sæler i Vadehavet, og trues sælerne vil de forsvare sig som vilde dyr. Det sker med jævne mellemrum, at turister bliver bidt af disse tilsyneladende harmløse dyr, fordi de kommer for tæt på. Et sammenstød med Danmarks største rovdyr, gråsælen, som kan blive op til 300 kilo, kan blive en grusom affære. Så vis venligst respekt for naturen og dyrelivet, når I tager med på tur til dyrenes hjemsted.

Den spættede sæl

Udseende

De europæiske hanner bliver mellem 1,3 og 1,6 meter lange og vejer op til 130 kilo. Hunnerne bliver mellem 1,2 og 1,5 meter lange og vejer op til 106 kilo. De ældste spættede sæler, man har set, blev 36 år gamle.

Bestand og sygdom

På vores sælsafari er det primært den spættede sæl, der er i fokus, da det er langt den mest udbredte sælart i Danmark. Denne sælart er også verdens mest udbredte sæl og er delt i fire underarter. På verdensplan er der mellem 500.000 og 650.000 individer på tværs af underarter.

I vadehavet blev den samlede bestand estimeret til 38.900 individer i 2015, og den danske bestand blev samme år vurderet til at bestå af 4300 sæler. Året efter var dette tal dog 3600. Det samlede antal sæler stiger typisk 10-12% om året, dog forekommer der jævnlig et fald på grund af sygdom. Nye opgørelser hælder dog til, at sælbestanden har fundet et stabilt leje, og væksten er der stagneret.

Sælbestanden i Nordeuropa er to gange blevet ramt af sælpest. Først i 1988 og sidenhen igen i 2002. Omkring 60% af de smittede sæler dør, hvis de har fået sælpest. Både i 1988 og 2002 startede epidemien på Anholt i Kattegat.

Den spættede sæl blev fredet i 1977 i forbindelse med totalfredningen af alle sæler.

I Vadehavet er deres primære landlokaliteter omkring Grådyb, Knudedyb, Juvredyb og Listerdyb.

Sælunger

Dieperioden hos den spættede sæl er på 3-4 uger, hvor ungerne øger deres fedtprocent fra 11-14% til 34-37% og fordobler eller tredobler deres kropsvægt. I denne periode kan de øge deres vægt med 800 gram i løbet af en dag. For at ungen hurtigt kan danne sig et spæklag er modermælken meget proteinholdig og har en fedtprocent på omkring 40-50%. Sælugerne skal bruge et godt spæklag at tære på, da de efter dieperioden faster, indtil de fanger deres første fisk. Denne proces kan tage uger eller måneder.

Ungerne hos den spættet sæl kan dykke allerede fra de fødes, da de modsat andre sælarter fælder deres fosterpels allerede inden de fødes. Efter 2 – 3 dage kan ungen dykke i op til 2 minutter, og efter 10 dage kan den være under vand i 8 minutter.

Føde

Hos den spættede sæl er der et væld af muligheder for at fouragere. Deres kost svinger meget i forhold til alder, geografi og årstiden. De steder, hvor der er sandbund, udgør fladfisk og tobis de primære fødekilder, mens torsk og sild udgør den primære menu, hvor der er stenbund. Vadehavets sæler er dog helt særlig, når det kommer til fødeindsamling, da den spættede sæl normalt sjældent bevæger sig mere end 50 kilometer væk fra dens hvileplads. I Vadehavet derimod er det ikke unormalt for en spættet sæl at søge føde 400 kilometer ude i Nordsøen. Her tager de typisk til præcis det samme område gang på gang, for at søge føde i et velkendt område, der er meget langt fra deres hvileplads. Disse ture tager mellem en og to uger.

Gråsælen

Udseende

I Østatlanten bliver hanner mellem 2 og 2,3 meter lange og vejer mellem 170 – 310 kilo.

Hunnerne bliver mellem 1,7 og 1,9 meter med en vægt mellem 105 og 186 kilo. I Vestatlanten kan hanner blive op til 400 kilo og hunner op til 250 kilo.

Med denne størrelse er gråsælen både Danmarks største dyreart og rovdyr, såfremt Færøerne og Grønland er ekskluderet.

Gråsælen kan kendes fra den spættede sæl ved dens lange kegleformede snudeparti. Gamle hanners næseryg buer opad, mens hunnerne har lige næseryg. Dyret er, som navnet antyder, overvejende grå med mørke pletter. Hannerne er generelt mørkere end hunnerne. Hunnerne har lys bundfarve, og hannernes bug er mørk, men stadig lysere end ryggen.

Bestand og trusler

I Danmark har vi indtil år 1900 haft ynglende gråsæler, men de har været så plaget af jagt, at de først for nyligt med årtiers fredning igen måske er begyndt at yngle i Vadehavet. Denne konklusion er baseret på, at man har set enkelte gråsælunger med den hvide fosterpels, som kun tilhører gråsæler, der er yngre end 2-4 uger. Den største bestand af gråsæler findes omkring Island, Færøerne, Norge og i særdeleshed omkring Storbritannien.

Gråsælen blev fredet i Danmark i 1967.

De ældste gråsæler, man kender til var  46 år gammel.

Unger

En gråsæl hun får én unge om året, efter at være fyldt 4-5 år. Disse unger fødes i vinterhalvåret, men hver bestand har hver deres ynglesæson. Gråsælen fødes med embryonalpels (fosterpels), som den beholder i 2-4 uger. Denne pels er ikke vandafvisende, som den normale sælpels, så ungen skal opholde sig på land så længe, den har denne pels. Dieperioden hos gråsælen er 16-21 dage, hvor ungen udelukkende lever af moderens mælk, som har en fedtprocent på cirka 60%, og den tager omkring 3 kilo på om dagen i denne periode. Den nyfødte unge vejer 8-14% af moderens vægt, kan være op til 95 cm lang og er således ret veludviklet.

Føde

Sælerne spiser udelukkende animalsk. Fisk er deres primære fødekilde, men de spiser alt fra krebsdyr, muslinger, blæksprutter og fisk til fugle og andre sæler. De skal hver dag spise, hvad der svarer til 3-4% af deres kropsvægt.

Dyk hos sæler

Sæler har ikke gæller men lunger og skal derfor i overfladen for at trække vejret. Det betyder også at de må holde vejret når de dykker. En ting de til gengæld er rigtig gode til!

Den spættede sæl dykker ofte ca. 5 min. af gangen og typisk til en dybde på 5 – 15 meter. Sjældent kommer de over en dykketid på 20 min. I en undersøgelse af den underart af den spættet sæl som lever i stillehavet registret man cirka 13.000 dyk mellem 1995 og 1997 i Californien. Det dybeste af disse dyk var på 481 meter og den længste dykketid var på 35,25 min.

Blodet hos den spættede sæl kan indeholde 2,5 gange så meget ilt som blodet hos et menneske. Dette skyldes at de har langt højere hæmatokritværdi. Modsat mennesket udgør blodet ikke blot 7% af den samlede kropsvægt, men derimod omkring hele 12%. Også sælernes muskler er bedre indrettet til at lagre ilt. Hos de ægte sæler står musklerne for 31% af kroppens iltlager, denne høje sats kan de opnå ved, at musklerne har et meget højt myoglobinindhold, mere end otte gange så meget som hos et menneske. Lungerne har samme størrelsesmæssige forhold til kroppen som hos mennesket, men hos de ægte sæler udgør lungekapaciteten kun 5-7 procent af deres samlede iltlager, til trods for deres lunger er langt mere effektive end menneskets. Under et dyk sænker sælen blodtilførslen til de fleste organer med helt op mod 90%. Dette gøres for at spare på ilten så der bliver ved med at være ilt nok til hjerne og nervesystem, selv under de lange dyk. På samme tid sænkes deres puls betydeligt, da deres dykkerrefleks er særdeles veludviklet. Faktisk kan Gråsælens puls gå fra omkring 120 slag i minuttet når den svømmer i vandoverfladen, mens den under dyk falder til omkring 4 slag per minut.

Sæler kan sove, mens de er i vandet, ved at de automatisk stiger mod vandoverfladen for at trække vejret, inden de synker igen. Samtidigt har sæler et vejrtrækningsmønster på land, som matcher deres vejrtrækningsmønster, når de dykker.

Generelt om sæler

Evolutionært er sælen for 20-30 mio. år siden udviklet fra landrovdyr. Sælerne er fordelt over 35 arter i 2 familier. Disse to familier er øresæler og ægte sæler. De ægte sæler har små ørehuller, relativ små luffer og har ringe bevægelsesmuligheder på land, da de primært humper eller slæber kroppen over land. Øresælerne har til gengæld udviklet deres bagluffer med det formål at bevæge sig lettere på land, da de kan hæve deres krop fra underlaget ved brugen af disse. Hos øresælerne er hannen markant større end hunnen. Begge danske sælarter er ægte sæler – Disse er henholdsvis den spættede sæl og gråsælen. Sæler får kun en unge ad gangen. Ved tvillingefødsler dør begge unger oftest. I dieperioden er moder og unge næsten altid sammen, og moderen tager sjældent føde til sig i denne periode.