Koresand - mærk intetheden
Koresand er et højsand på ca. 20 km2, placeret sydvest for Mandø. Et mere goldt og øde sted i Danmark er svært at forestille sig! Et højsand er ikke hav og ikke en ø, men noget der imellem. Et højsand og en ø har det til fælles at man kan sejle hele vejen rundt om dem ved højvande. Forskellen ligger i vegetationen eller rettere manglen derpå, for der vokser få eller ingen planter på et højsand.