Sort Sol Ture
Sæson:
Sort Sol sæsonen om efteråret spænder typisk fra 1. september til midt oktober.
Vi afholder ikke Sort Sol ture om forået pga. sæsonens usikkerhed.
Booking:
Du kan booke en Sort Sol tur på vores turkalender.
Aflysning:
Vi forbeholder os retten til at aflyse turen indtil dagen inden afholdelse hvis stærene har forladt området. For refundering skal ordre aflyses senest 14 dage før afholdelse af turen.
Private ture:
Der er mulighed for at bestille en privat tur, hvis man tilmelder sig som gruppe.
Introduktion
Sort sol er en naturoplevelse og et naturfænomen i særklasse. Stærenes akrobatiske opvisning er en dans på liv og død, da de flotte formationer bestemmes af tilstedeværelsen af rovfugle, der jagter stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur – ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver, hvilket i sig selv er en spændingsfaktor. Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor du både kan se og høre mere om stærenes forunderlige liv.
Sort Sol
Mange mennesker forbinder sort sol med efteråret, men om foråret fra midt marts til midt april kan man også være heldig at opleve sort sol, når stærene kommer til landet fra deres vinterkvarter. Ved Ribe er forårssæsonen relativ kort og usikker. Derfor afholder vi ikke Sort Sol ture om foråret.
Sort sol er et trækfænomen, som findes rundt omkring i Europa, men i særlig udpræget grad i det sydlige Danmark. Sort sol forekommer to gange om året, når stærene under deres træk opholder sig i marsken, for at søge føde. Om foråret trækker de til Danmark, Norge og landene omkring Østersøen for at yngle, mens de sidst på efteråret trækker til deres vinterkvarter i Sydeuropa eller Storbritannien. Under deres ophold I marskområderne, overnatter de i vådområder, i grupper på op til 300.000 stære. I den periode kan man være heldig at opleve aftendans på himlen.
Ved solnedgangstid kan man være heldig at opleve at stærene danser. Dvs. at de store flokke bevæger sig rundt på himlen og danner mønstre. Stærene bevæger sig som en enhed, hvor hver stær holder afstand til sin nabo. Stærene er i stand til at undgå hinanden ved hjælp af deres reaktionsevne, som er 20 gange hurtigere end reaktionsevnen hos et menneske. Stærene har kortere afstande mellem sanseorganer og hjerne, og dermed kortere nervebaner og færre synapser, der skal transmittere signaler. På den måde kan de reagere på deres indtryk langt hurtigere end mennesker.
Ift. Vejret er det ikke noget problem, hvis det regner. Stærene skal gå til ro uanset vejret. Der er dog forskel på, hvor længe stærene har lyst til at blive oppe afhængigt af, hvor mørkt eller lyst det er. Hvis det er mørkt, vil stærene som regel gerne til ro tidligere, det modsatte gælder, hvis det er en fin og lys aften.
Hvorfor vælger du os?
Når du tager på sort sol tur er der ingen garanti for succes. Det er ikke altid, at fuglene danser som forventet. Naturen har sin egen rytme og stærenes adfærd er styret af faktorer som vejr, føde, rovfugle og overnatningspladser. Men her på Vadehavscentret følger vores naturvejlede stærene, og vi har rekognosceret hver aften for at vide, hvor stærene befinder sig. Derudover kender vi Ribemarsken godt nok til at vide, hvor de bedste udkigsposter vil være afhængigt af, hvor stærene befinder sig.
Man får tilmed en særdeles kompetent naturvejledning på turene. Naturvejlederen fortæller om stærenes adfærd og træk og sørger for at alle får en spændende og uforglemmelig oplevelse.
Vi har arrangeret sort sol ture i mange år, og vi håber, vores erfaring vil afspejle sig i større succesrate. Forøg dine egne chancer for en god oplevelse, og book en tur med os.
Do's and don'ts
Når man er på sort sol tur, er man på besøg i fuglenes miljø og skal ikke forstyrre eller påvirke deres adfærdsmønstre. Disse fugle er på træk, uanset om det er forår eller efterår. De skal bruge deres energidepoter til at overleve til rejsens slutning. Og derfor er vi som sort sol gæster kun tilskuere til dette unikke naturfænomen.
Derfor vil vi bede jer om at undgå følgende:
Høje lyde – Dette gælder enhver høj lyd, som muligvis kan skræmme stærene. Hvis en enkelt stær skræmmes, vil flokken reagere instinktivt og tusindvis af stære vil gå i luften.
Klap i hænderne – Jf. ovenstående. Det kan virke selvindlysende, men alligevel støder vi fra tid til anden på folk, der “ikke lige tænkte, det var nogen forbrydelse at klappe en lille smule i hænderne”.
Kamerablitz – Der er måske ikke den bedste belysning i tagrørene, men det er der ikke at gøre ved. At blitze fuglene er i hvert fald ikke løsningen.
Hunde / Løse hunde – På nogen af stederne, vi tager hen for at observere fuglene, er der mulighed for, at man kan have hund med. Men vi ved ikke, hvor det er bedst at se fuglene, før lige inden afgang fra mødestedet. Derfor kan det ikke anbefales, at man tager sin hund med. Hvis man har hund på et af de steder, hvor det er en mulighed, er det vigtigt, at denne er i snor hverken forstyrrer stærene eller gruppen.
Påklædning
Sort sol foregår indtil umiddelbart efter solnedgang både for- og efterår. I begge disse perioder er der typisk koldt til aften, så medbring varmt tøj (f.eks. uldundertøj, uldsweater/fleece, regntøj, hue og handsker), da man som regel kommer til at står stille længe.
Det er en god idé at forberede sig i tilfælde af regn. Regntøj er enormt praktisk i disse situationer, da det sjældent er behageligt at være våd i kulden, når man står stille.
Det kan være en god idé at medbringe sine gummistøvler. Det kan være svært at vide helt præcist, hvor man kommer til at observere sort sol på en given dag. Så det vil være klogt at forberede sig på at skulle stå i et vådområde.
Det praktiske
Det er en god idé at forberede sig på lidt ventetid. Vi kan ikke være sikre på, om eller hvornår stærene har tænkt sig at ankomme til overnatningspladsen. Derfor anbefaler vi, at man medbringer et siddeunderlag, muligvis et tæppe til kulden, kaffe eller te og en madpakke.
En kikkert kan være rar at have, men den er på ingen måde påkrævet.
Hvorfor samler stærene sig i Ribemarsken?
Stærene er trækfugle, og selvom stærene ikke er langdistance-trækfugle, så kræver deres rejse en masse energi. Stærene tager til marsken for at samle føde til deres rejse mod syd eller nord afhængig af årstiden. Om efteråret, går rejsen sydpå, hvor langt de fleste trækker mod Storbritannien, Frankrig og Holland. Sort sol sæsonen i efteråret varer som regel omkring to måneder, typisk fra august til og med oktober. Om foråret, rejser stærene nordpå mod deres ynglepladser i hele Skandinavien.
Stærene vælger marsken, da der er masser af føde I de afgræssede enge og sikkerhed om natten i tagrørene. Tagrørene giver stærene sikkerhed, da de vokser i vådområder, som landrovdyr ikke vil begive sig ud i på grund af de store mænger mudder og vand. Om natten er stærene også i sikkerhed for de fleste rovfugle, da disse bruger synet til jagt. Til gengæld er hornuglen en trussel om natten for de overnattende stære. I områder, afgræsset af husdyr, er der mange insekter, og det er her stærene primært finder deres føde. Larver af gåsebiller og stankelben udgør størstedelen af stærens føde.
Bestanden af stære i Danmark er gået tilbage siden 1976, hvor man lavede de første optællinger. Dette er sket på baggrund af, at man i dag har færre områder med afgræsning som følge af, flere dyr er kommet på stald. De mange kornmarker er til gengæld ikke til megen nytte for stærene, da stærene ikke finder insekter her. Vådområderne, hvor stærene finder sikkerhed fra rovdyr, er blevet drænet til fordel for skovbrug. Skovbruget har også en yderligere effekt på stærene, idet man fælder de døde og hule træer, som er gode steder for stærene at yngle. I 2015 fortæller DOF, at stærebestanden er gået tilbage med 60% de sidste 40 år.
Fun Facts
Der er rigtigt mange gode historier om stærenes gøren og laden. Men desværre er det ofte, hvad det er – historier. Vi har været meget kritiske overfor, hvilke historier der er sande og falske, og hvilke der, om end de er sjove og plausible, desværre mangler troværdige kilder. Her har vi samlet en række veldokumenterede fun facts.
Når stærene vælger deres soveplads i tagrørene er der forskel på, hvor gode pladserne er. En plads højt oppe i tagrørene er koldere end de andre på grund af vinden og vejret, mens en plads i bunden giver risiko for at få fugleklatter i fjerdragten. Derfor er der rift om pladserne midt på tagrøret, og det fører ofte til en del postyr inden stærene går til ro. Det er oftest de ældre hanner, som får de bedste pladser.
Mider og andre blodsugende parasitter er et problem i mange stærereder. En fugleunge kan miste over 10% af deres blod per dag til disse blodsugende snyltedyr. For at komme dette utøj til livs benytter stærehannen sig af giftige planter som gulerodstop, kodriver eller malurt til at bygge reden. Når en stærehan får besøg af en hun, inspicerer hun reden for at se, om der er tænkt på skadedyrsbekæmpelse. Hvis det ikke er tilfældet, vil hun fortsætte sin søgning efter en mage.
I Rom er fænomenet sort sol også en stor begivenhed. Her dækker stærene i perioder himlen med deres høje antal. Her er fænomenet mindre vellidt, da deres afføring ender på gader, biler og enhver, som er uheldig nok til at begive sig udenfor. De lokale er dog som oftest forberedt på dette bombardement, og en paraply reder typisk dagen.
I London, den 12. August 1949 landede så mange stære på Elizabeth Towers store viser, at uret blev omkring fem minutter forsinket.
Efter stærerene er gået ned i rørskovene, så kan man typisk se stærene omrokere og flytte rundt i tagrørene. Stære fra forskellige regioner har nemlig forskellig sang-dialekt. På den måde kan stærene (og nogle mennesker) kende forskel på, hvor stærene kommer fra. Det tyder altså på at stærene helst vil overnatte med stære fra samme område.
Nogle af stærene, især de yngre, drager i efteråret nytte af de mange bær, som findes på denne tid af året. Dog gærer nedfaldsbær og bærenes sukkerindhold omdannes til energi, CO2 og alkohol. Man skulle tro, at stærene derved blev fulde af de gærede bær, men stæren har et meget effektivt alkoholnedbrydede enzym, som sørger for, at deres helbred og færdselssikkerhed ikke påvirkes bemærkelsesværdigt.
