Tag din børnehave med på et spændende besøg ved Vadehavet med en naturvejleder. Med børne-net, greb og balje udforsker vi livet i det lave vand og på den tørre havbund. Børnene fanger rejer og graver efter sandorm, og lever sig ind i dyrenes liv gennem praktiske undersøgelser, leg og bevægelse. Arrangementets struktur er bygget op omkring sansning, bevægelse, leg og læring.
Vi har forskellige forløb, hvor vi kigger nærmere på få dyr og holder fokus på, hvordan de dyr lever i Vadehavet, hvad de spiser og hvordan de bevæger sig. Det kan fx være krabber, muslinger, orme eller fugle.
En børnehavetur med naturvejleder varer ca. 2,5 time og der skal være max 15 børn pr naturvejleder. Efter besøget med naturvejlederen er I meget velkomne til at besøge Vadehavscentret og sammen gå på opdagelse i udstillingen, Trækfuglenes Vadehav. Se pris.
Som forberedelse til besøget anbefaler vi at I bruger Mit Vadehav. Her findes materiale og aktiviteter, der giver en god introduktion til Vadehavet.
Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.
Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.
Læs mereOkholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR .: 24245861 • info@vadehavscentret.dk
Åbningstider:
November til april:
Mandag til søndag: 10:00 til 16:00.
Lukket d. 24., 25. og 26. december samt fra d. 31. december til og med den 31. januar.
Maj til oktober:
Mandag til søndag: 10:00 til 17:00
Priser for 2023:
Voksne: 140 kr.
Børn (4 til 13 år): 50 kr.
Årskort: 95/250 kr.