Sæson:
Sæsonen spænder fra april til oktober.
Booking:
Du kan booke en plads på en af vores offentlige ture her
Privat tur:
Det er mulighed for at bestille en privat tur, hvis man tilmelder sig som gruppe.
Oplev det ørkenlignende Koresand, når vi kører med traktorbussen "Havørnen" over Mandø og videre til Koresand.
På denne tur kører vi på tværs af det ørkenlignende Koresand og gør stop på vestsiden af det isolerede højsand midt ude i Vadehavet. Turen varer ca. 4 timer i alt, og indebærer køretur i traktorbussen "Havørnen" fra Vadehavscentret til Mandø, og efter et kort stop på Mandø med mulighed for toiletbesøg, går turen videre til Koresand.
På Koresand er det muligt at opleve en del af vestsiden til fods. Der er en naturvejleder med i traktorbussen, som fortæller undervejs. Når vi går ud af traktorbussen på Koresand, er der mulighed for at stille spørgsmål og få en snak. Naturvejlederen har udstyr med, så vi kan fange og undersøge dyrelivet derude.
Vestkysten af Koresand er meget isoleret og ligger midt ude i ingenting - næste stop mod vest er England. Det er også her, der skyller en masse spændende ting ind fra Nordsøen. Hvis vinden har været rigtig, er der blandt andet mulighed for at finde rav. Andre dage må man "nøjes" med nogle af de mest fantastiske sneglehuse og muslingeskaller som Nordsøen kan præstere.
Koresand er et højsand på ca. 20 km2, placeret sydvest for Mandø. Et mere goldt og øde sted i Danmark er svært at forestille sig!
Et højsand er ikke hav og ikke en ø, men noget der imellem. Et højsand og en ø har det til fælles at man kan sejle hele vejen rundt om dem ved højvande. Forskellen ligger i vegetationen eller rettere manglen derpå, for der vokser få eller ingen planter på et højsand.
Koresand stikker ca. 2 meter op over normal vandstand, hvilket betyder man godt kan være derude hen over et normalt højvande. Får vi derimod forhøjet vandstand, kan Koresand være helt dækket af vand, hvilket sker flere gange hver vinter.
Vi arrangerer tre forskellige ture til Koresand: "Koresand rundt", "Koresand på tværs" og "Ørkenvandring".
Fra sæson 2022 har Vadehavscentret i samarbejde med Mandøbussen overtaget køretilladelsen til turistkørsel på Koresand. Vi har dog ikke fået tilladelse til at køre ind i sælreservatet og man skal derfor ikke forvente at se sæler på turen til Koresand.
Med arkitekt Dorte Mandrups helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden - skånsomt og tilpasset det flade marskland.
Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center. I samarbejde med VADEHAVSCENTRET har arkitekt Johan Carlson, med sit helt gennemførte design på en poetisk, æstetisk og moderne måde, lavet en udstilling, der med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden.
Læs mereOkholmvej 5 • Vester Vedsted • 6760 Ribe • DK • Tlf. 75 44 61 61 • CVR .: 24245861 • info@vadehavscentret.dk
Åbningstider:
Centret er lukket fra d. 1. december til og med den 9. februar.
November til april:
Mandag til søndag: 10:00 til 16:00.
Maj til oktober:
Mandag til søndag: 10:00 til 17:00
Priser for 2023:
Voksne: 140 kr.
Børn (4 til 13 år): 50 kr.
Årskort: 95/250 kr.