Mandø
Vadehavscentret arrangerer mange ture til Mandø, hvor man kan opleve den specielle stemning og den helt fantastiske natur. Vi arrangerer blandt andet:
Vadehavsture
Rejesafari
Mandøs fugleliv
Mandø Rundt
Se vores turkalender her.
Det er også muligt at booke turene som privatture her.
Mapdata © 2019 Google Maps
Mandø og tidevandet
Mandø er en lille ø, der er placeret midt i det danske Vadehav, hvor godt en milliard kubikmeter vand strømmer ind gennem de fire dyb ved flod og ud ved ebbe. Kundedyb adskiller Mandø fra Fanø i nord og Juvre Dyb fra Rømø i syd. Det er netop dette tidevand, som gør Mandø, livet på Mandø og Vadehavet generelt, meget specielt.
Tidevandet er en naturkraft, der ikke er til at spøge med, da tidevandet har evnen til at ødelægge eller fjerne næsten alt, der begiver sig ud på vaden inden oversvømmelsen. Det er derfor enormt vigtigt, at man kender vandstanden og tidevandsprognosen, inden man planlægger en tur til Mandø.
Som tidevandsø er Mandø helt speciel, da Mandøboerne bliver afskåret fra fastlandet på grund af tidvandet. Dette gør også livet på Mandø mere besværligt end for fastlandsboerne, da det bliver svært at passe faste arbejdstider eller skolegang på fastlandet.
De 20-30 tilbageværende mandøboere er derfor nødsaget til at arbejde hjemmefra, på en arbejdsplads på øen eller indordne sig efter tidevandet. Siden Mandøskolens lukning i 1996 har skolebørn fra Mandø været nødsaget til at tage til fastlandet med traktorbussen. Dog er de sidste mandøbørn flyttet fra øen i 2018.
Mandø har omkring 100.000 besøgende turister hvert år. Og der er ingen tvivl om, tidevandet er til takke. Men tidevandet er ikke blot en fascinerende egenskab ved Vadehavet – det kan også være en dødbringende naturkraft. Mandø har historisk har mistet meget til havet, og hvert år er der stadig folk, som kommer i problemer med tidevandet. De fleste problemer opstår når turister ikke helt når til Mandø eller fra Mandø, inden forbindelsen til fastlandet oversvømmes af tidevandet. Det er derfor enormt vigtigt, at du forholder dig til en tidevandskalender og vejrudsigten kort tid inden turen over Låningsvejen. Et dagsgammelt udskrift af tidevandsprognosen er ikke altid nok! Den gennemsnitlige tidevandsforskel mellem ebbe og flod er omkring 1,75 meter i denne del af Vadehavet.
Tilkørselsforhold
Mandø ligger 6 kilometer ude i vadehavet og har principielt to tilkørselsmuligheder, men kun én af disse, Låningsvejen, må man køre over i privat bil ved lavvande. Låningsvejen, der blev anlagt i 1978, er hævet fra havbunden med grus, og sikret med faskingårde på begge sider af vejen og ligger omkring 65 cm over normalt 0. Den anden, Ebbevejen, er den gamle vej, som i dag kun bruges som vandrerute, og af traktorbusserne når “kostene” er på plads. Ebbevejen opstod i 1768 grundet tilsanding. Hvis man ikke erkender af de lokale forhold, kan det være meget farligt at benytte sig af Ebbevejen. Bilkørsel er forbudt på Ebbevejen.
Diger og stormflod
De ældste beretninger om Mandø går tilbage til 1200-tallet. Den gamle Mandø By lå på den nordlige del af øen, tættest på fastlandet. Tidligere bestod Mandø af flere øer, hvor man i dag refererer til den nordlige ø som Gammel Mandø og den sydlige som Ny Mandø. Mange af de gamle historier og beretninger kendes fra forskellige overleveringer, men er underlagt en del usikkerhed. Under stormfloden i 1532 eller 1558, da øen blev fuldstændigt oversvømmet, gik både by og kirke på Gammel Mandø tabt. By og kirke blev genanlagt på Gammel Mandø, men godt 100 år senere gik det galt igen, og under Den Anden Store Manddrukning i 1634 gik det hele tabt igen. Efterfølgende, anlagde man den nye Mandø By på Ny Mandø. Den nye by blev etableret tæt op ad de høje sandklitter i vest, der er omkring 12 meter i højden, og som den dag i dag stadig yder byen en naturlig beskyttelse mod havet.
Det siges, mandøboerne begyndte at inddige Mandø i 1800-tallet. Disse diger var sommerdiger, hvis formål var at beskytte marker fra sommerstorme, mens de under vinterens storme nemt kunne blive oversvømmet. Toftegårdsdiget var et sommerdige af tang, som omkransede byen og noget agerjord. I 1881 blev diget gennembrudt, og i 1887 blev det erstattet af det nuværende bydige. I 1870’erne tilplantede man klitterne vest for Mandø By, for at komme sandflugten til livs.
Det nye bydige blev gennembrudt ved flere lejligheder. Blandt andet ved stormfloderne i 1911 og 1923, hvor der begge gange kom hul i diget mod øst. For at imødekomme dette problem og beskytte jorden uden for diget, opførte man et havdige. Dette havdige, ringdiget, opførtes mellem 1935 og 1937. Diget omsluttede både Gammel Mandø og Ny Mandø og forenede dermed øerne.
Men denne dobbelte inddigning stoppede ikke stormflodernes hærgen. Et digebrud under stormen i 1981 ødelagde både hav- og bydige, og godt 90% af øen blev oversvømmet. Efterfølgende blev havdiget renoveret og forstærket, hvorved Mandø undslap oversvømmelse ved stormen i 1999.
Inden Mandø fik havdiget i 1937, var den kategoriseret som en hallig. Halliger, der er uinddæmmede øer i Vadehavet, er meget sårbare for stormfloder. Hallig kommer af halligland, som betyder helligt land. Dette kommer af, at dengang havde kirken brugsret til land, som ikke var inddiget. Den eneste hallig, der i dag findes i det danske vadehav, er Langeli nord for Fanø.
Kirke og selveje
Mandø kendes som kirkesogn helt tilbage fra 1300-tallet. Det vides dog ikke, hvornår den første kirke blev bygget på Mandø, men den første benævnelse af en kirke på Mandø er fra 1350.
I den nuværende kirke fra 1639 findes fire kirkeskibe som vidnesbyrd på forbindelsen mellem mandøboerne og havet. Mandø kirke har fire kirkeskibe, som alle peger mod prædikestolen i overensstemmelse med den evangeliske-lutherske tradition.
Tre af disse skibe er repræsentationer af ægte skibe, som mandøboere har været besætning på i sidste halvdel af 1800-tallet. De fire skibe er henholdsvis en orlogskorvet, briggen Broders Minde, briggen Dorthea, mens den sidste er en firmastet fuldrigger fra 1947.
En helt særlig tradition er til stadighed tilknyttet kirken på Mandø: Der er altid to kister på loftet af Mandø kirke, idet tidevandet afskærer øen fra fastlandet, og da en kiste er nødvendig i forbindelse med dødsfald. Disse kister bruges stadig på Mandø, hvis den afdøde ikke ønsker at skulle til fastlandet. Menighedsrådet stiller i dette tilfælde en kiste til rådighed, hvorefter øens kvinder selv kan gøre den afdøde i stand. Mandø-skikken involverer også, at et bud går Mandø rundt, hvorefter de pårørende selv graver graven.
I 1741 købte manøboerne Mandø af kongen for 864 rigsdalere. Hermed fik de rettighederne til jagt på øen samt strandingsgodset. Disse rettigheder er stadig gældende i dag. Dog skulle de nu også selv betale præstens løn samt vedligeholdelse af kirken.
Mandøhuset
På Mandø har Mandøhuset fungeret som egnsmuseum siden 1967. Selve bygningen er fra 1741, hvor det i generationer har været skipperhjem. I dag er huset igen indrettet som et skipperhjem fra 1800-tallet. Indretningen, inventaret og lokalerne viser, hvordan livet har været dengang. I 1983 blev museet udvidet til at inkludere huset østlige ende, en stald. Her kan man få et indblik i Mandø under anden verdenskrig, hvor Halifax V DK 261 blev skudt ned ud for Mandø. Her er piloten S/Ldr Roy McLernons uniform blandt andet udstillet.
Mølle
I 1820 fik Mandø sin første mølle, der i starten var en stubmølle. Indtil da blev Mandøboernes mel malet på fastlandet, hvilket var en besværlig affære. Men grundet uhensigtsmæssigheder forbundet med denne mølle blev den allerede i 1832 erstattet af den nuværende mølle, som er af hollandsk type. Denne blev ændret til at have sit nuværende udseende i 1960, til trods for at Mandøboerne stoppede med at bruge møllen og afviklede den allerede i 1937. Møllen er senest blevet restaureret mellem 2004 og 2008, hvor den igen blev fuldt funktionsdygtig.
Redningsstationen
I 1912 blev redningsstationen opført. I 1961 blev den nedlagt, og siden 1975 har redningsstationen været brugt til salg af souvenirs i turistsæsonen.
Redningsstationen er mindre end de normale danske redningsstationer, fordi båden også var mindre. Denne båd var 1,25 meter kortere end de normale danske redningsbåde. Dette var på grund af besætningen på redningsbåden ville være færre end normalt, og at man derfor skulle kunne bære den til havet og ro den med bare ti mand.
Koresand
Koresand er et 20 km2 stort højsand, som ligger sydvest for Mandø. Et højsand er et landområde, som ligger over normalt højvande, men som jævnligt oversvømmes, når vandstanden står højere end normalt. Koresand er tilgængelig fra Mandø, når det er lavvande. Koresand fungerer også som en rasteplads for sæler, og her finder man også et afmærket sælreservat. Det er ikke tilladt bevæge sig ind i reservatet. Vi vil ikke opfordre til at man oplever Koresand på egen hånd, da man kan blive fanget på højsandet ved højvande. Man kan dog opleve det meget specielle område med en af vores guider på turen, vi kalder Ørkenvandring. Koresand er dog teknisk set ikke en ørken, men man kan nemt få de tanker, når man vandrer rundt derude. Foruden at opleve dette meget specielle område er der også rig mulighed for at finde rav, som er skyllet op med storme eller tidevandet.
