Arktisk/Tundraen er det område på den nordlige halvkugle, som strækker sig fra 90oN (nordpolen), til en irregulær grænse mellem 70oN til 550N breddegrad. Det dækker lande som Canada, Alaska, Rusland, Norge, Sverige, Finland, Island og Grønland. Polarcirklen ligger på den 66 o 33’ N breddegrad, og bruges til at definere den sydlige grænse for det arktiske område i grove træk. Polarcirklen markerer grænsen for sommerens midnatssol og vintrene uden sollys. Det gør det til et område med en kort kold sommer, og en lang, isende, mørk vinter.
Tundra betyder træløs slette og udgør 5% af jordens land.
Tundrahaven på Vadehavscentret startede ud med 30 forskellige planter, i dag er der færre. Alle planterne har forskellig krav til muldlags tykkelse, mange vil gerne have våd jord og mange lever godt med permafrost. Permafrosten har vi ikke i Vadehavscentrets tundrahave.
Rypelyngen, dværgpil og forskellige stenbræk og stenurt er dominerende planter i tundrahaven.
Tundraen er ynglested for flere af Vadehavets trækfugle som Islandsk ryle, lille kobbersneppe og stenvender.
Haven passes af ”lugekonerne” en gruppe af frivillige.